42 43 07 04 mail@mettehornbaek.dk

 

WALK & TALK i Storkøbenhavn

 

GÅ EN TUR OG FÅ NY INSPIRATION 

 

I disse Corona tider, hvor det anbefales at holde afstand og begrænse nærkontakt mellem mennesker er walk and talk et oplagt alternativ. Vi holder afstand, mens vi er i bevægelse og taler om dine personlige emner, hvor jeg med mit nærvær er i psykisk kontakt med dig. Temaerne er i princippet de samme som i en session i et lokale, men i naturen er her højt til loftet, så her kan de store tanker udfolde sig frit og kreativt.

 

Fordele ved Walk & Talk

Walk & Talk er samtaler i bevægelse under åben himmel. Fordelen ved walk and talk, er at situationen opleves uhøjtidelig og samtalen bliver mere dynamisk. Især fordi vi går ved siden af hinanden og energien flyder mere frit. Walk & Talk er et alternativ til den traditionelle form, som foregår i et lokale, hvor det kan opleves mere fastlåst.

Jeg får selv mange ideer og inspiration, når jeg går en tur. Og når jeg går en tur i skoven mærker jeg klarhed og ro. Vil du med?

 

Hvad får du ud af det?

At være i bevægelse, mens vi har samtaler har en positiv virkning på hele dig. Opholdet i naturen og den friske luft aktiverer sanserne. Den fysiske aktivitet får dig ned i kroppen og du mærker nærvær, glæde og ro. Kombinationen af samtalen og gåturen sætter gang i dine positive tanker og evnen til refleksion.

 

Du sætter tempoet…

Vi går i et tempo der passer til dig og dine behov. Om vi skal slentre, gå i et moderat tempo eller gå stærkt bestemmer du. Om vi skal holde pause og tage et hvil på en bænk finder vi ud af undervejs. Vi går i sol, blæst, regn eller sne og udnytter de muligheder vi har. 

 

Hvor foregår det?

Samtalerne kan foregå følgende steder:

  • Søndersø i Værløse
  • Hareskoven
  • Jonstrup skov ved Værløse
  • Ballerup, Måløv, Smørum

 

Walk & Talk er for dig som gerne vil have hoved, krop og sjælen med.

 

walk-and-talk-mette-hornbaek