Psykoterapi i trygge rammer 
i Måløv og København

 

Søger du professionel psykoterapi eller coaching er du kommet til rette sted. Som certificeret ID Psykoterapeut og Life Coach tilbyder jeg individuel terapi og coaching.

De mennesker, der opsøger mig er mænd og kvinder i alle aldre, som kommer med forskellige udfordringer i livet. Har du brug for en samtalepartner og en støtte for en kortere eller længere periode, så kan et terapeutisk forløb være en hjælp for dig.

Jeg arbejder på at gøre en forskel for dig, og at skabe et frirum for dig, så du i trygge rammer kan arbejde med det der er svært.

Temaer i et samtaleforløb:


Der kan være mange årsager til at søge professionel hjælp og nedenstående temaer kan være indgangsvinklen til et terapeutisk forløb:

  • Fyring, skilsmisse, dødsfald
  • Stress (arbejdsrelateret, indre uro, psykisk stress)
  • Angst (bekymringer, ængstelighed, grublerier og tankemylder)
  • Lavt selvværd (manglende tro på egne evner)
  • Ensomheds-og tomhedsfølelse (forladthedsfølelse i det indre liv og/eller manglende netværk)
  • Depression (ked-af-det, tristhed og manglende motivation)
  • Problemfyldte konflikter (familie, parforhold, kollegaer)
  • Svær barndom (traumatiske oplevelser i barndommen)
  • Sorg, vrede, jalousi, misundelse, generthed
  • Personlige kriser


I individuel terapi anvender jeg forskellige terapeutiske metoder. Hos mig er samtaleterapien i fokus og andre metoder som tegneterapi, kropsarbejde, tolkning af drømme, indre barn arbejde og meditation kan tages i brug i det omfang det passer til situationen.
Jeg har fokus på nuet og relationen mellem terapeut og klient.

Terapi handler om tillid

Terapien sigter mod at skabe et trygt og nænsomt møde, hvor du bliver set og mødt med ro og nærvær. Mine nøgleord er ærlighed, empati og autencitet. Jeg hjælper dig med at få sat ord på de svære følelser, forstå dine egne handlinger, følelser, tanker i samspil med dine kropssansninger.

Når du vælger en terapeut er det vigtigt, at du føler dig tryg og det handler også om kemi og du er derfor velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.
På den måde kan du få en fornemmelse af om jeg er den rette terapeut for dig.

Som terapeut bruger jeg mig selv, min intuition, min livserfaring, og min store værktøjskasse fra uddannelser som psykoterapeut, stresscoach og Life coach. 

Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, så ring eller skriv til mig på 42 43 07 04 eller skriv en mail til mail@mettehornbaek.dk
Jeg svarer så hurtigt jeg kan.

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor i trygge rammer.

Mette Hornbæk